Skal du renovere boligen? Her er tilskuddene og fradragene, du bør kende
Overvejer du at renovere din bolig? Så husk, at du kan gøre brug af en række tilskud og fradrag, der kan være med til at gøre udgiften lidt mere spiselig. Få overblikket her.
Det kan være dyrt at renovere boligen - men det kan i længden også være dyrt at lade være. Heldigvis findes der en række tilskud og fradrag, du kan gøre brug af – dem kan du læse om her.
Håndværkerfradraget
Som en del af finansloven for 2025 besluttede regeringen at genindføre håndværkerfradraget frem til
og med 2027. Det betyder, at hver person i husstanden kan trække op til 9000 kr. (2026) fra i skat for godkendte håndværksydelser.
Håndværkerfradrag fokuserer på "grøn” istandsættelse af boliger og fritidshuse - herunder energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimatilpasning. Listen over ydelser, der er omfattet af ordningen, inkluderer blandt andet:
- Isolering af tag og loft
- Udskiftning af vinduer, yderdøre og terrassedøre
- Installation, reparation eller udskiftning af solceller, husstandsvindmøller og varmepumper
- Kloakarbejder på egen grund
- Radonsikring
Der er en række betingelser som skal være opfyldt, for at du kan gøre brug af håndværkerfradraget – dem finder du her
Bor man i andelsbolig eller lejebolig kan man også – under visse betingelser - gøre brug af håndværkerfradraget Læs mere her
Forhøjelse af servicefradraget
Servicefradraget på 18.300 kr. pr. person (2026). Servicefradragets værdi er ca. 26 %. Hvis du har betalt 1.000 kr. for en serviceydelse, sparer dermed du ca. 260 kr. i skat. Følgende services er omfattet:
- Træfældning og bortskaffelse af væltede træer
- Rensning af tagrender
- Anlæg af ny græsplæne
- Installation af tyverialarm
- Reparation af hårde hvidevarer
Ligesom for håndværkerfradraget gælder det, at en række betingelser skal være opfyldt, for at du kan gøre brug af servicefradraget – dem finder du her
Søg tilskud til energirenovering og varmepumpe
Mens du med håndværkerfradraget kan trække en række energibesparende forbedringer fra i skat, har du også mulighed for at søge tilskud til energibesparende forbedringer via Energirenoveringspuljen.
Du kan søge tilskud til:
- Isolering
- Udskiftning af vinduer
- Ventilationsanlæg
- Vandbåret rumvarme (radiator og gulvvarme)
- Energimærkning
Læs mere og ansøg om tilskud til energirenovering her
Ønsker du at skifte til en mere energivenlig varmekilde, kan du også søge om tilskud fra varmepumpepuljen til konvertering fra olie- eller gasfyr til varmepumpe, hvis du bor i et område, hvor fjernvarme ikke er en mulighed.
Læs mere og søg om tilskud til varmepumpe her
Som Nykredit-kunde med et realkreditlån hos Totalkredit, kan du desuden ansøge om et tilskud på 10.000 kroner, hvis du ønsker at skifte dit olie- eller gasfyr til en varmepumpe.
Nykredit tilbyder markedets billigste lån til energiforbedring
Har du samlet din økonomi og boligfinansiering hos Nykredit, har du mulighed for at låne til energiforbedringer i boligen på særligt attraktive vilkår. Lånet er kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk.
Relaterede Artikler
Nye ejendomsvurderinger udskydes igen – hvad betyder det for dig som boligejer?
Indefrysning af boligskat: Få overblik over de to ordninger