Læs mere om Digitale betalingsløsninger

MobilePay - betal nemt med mobilen

Med MobilePay kan du betale og overføre op til 50.000 kr. om dagen. Du kan handle på nettet, dele regninger med venner, optjene bonus og meget mere.

Kom godt i gang med MobilePay

1. Download MobilePay i enten AppStore, GooglePlay eller Windows Store – du finder links i boksen til højre.

2. Vælg 'Opret ny bruger', find dit betalingskort frem og følg anvisningerne. Du bliver bedt om at registrere betalingskortet og den konto, kortet er tilknyttet (det skal du kun gøre én gang).

3. Vælg en personlig kode på fire cifre, som du fremover skal indtaste, hver gang du bruger appen.

Det koster ikke noget at downloade og bruge MobilePay. Det eneste krav for gratis brug er, at du skal være fyldt 13 år og bruge den som privatperson.

Hvad er beløbsgrænserne?

Du kan overføre op til 10.000 kr. pr. dag, hvis du har identificeret dig med MitID, da du downloadede MobilePay – ellers er grænsen 3.000 kr. pr. dag. Der er ingen grænse for, hvor stort et beløb du samlet kan modtage.

Mange fordele med MobilePay

Med MobilePay får du mange fordele: Du kan fx betale i netbutikker, apps, modtage regninger og optjene bonuspoint.
Læs mere om MobilePay.

Send penge til dine nordiske venner

Vipps og MobilePay er den samme app - de har bare forskellige navne. Det betyder, at det også er meget nemt at sende penge til og modtage penge fra dine venner og familie i Sverige, Norge og Finland.

Det kræver bare at I:

  • Begge har appen – Vipps i Norge og Sverige og MobilePay i Finland.
  • Er oprettet i appen – og har tilføjet et modtagerkort.
  • Husker at taste landekoden før telefonnummeret.

Og så swiper du bare som du plejer. 

Hvordan fungerer det så med valuta?

Når du sender penge til en person i udlandet, vil det foregå på deres valuta. Men du kan med det samme se, hvad beløbet bliver i danske kroner.

Du kan også vælge at taste beløbet i danske kroner – du trykker bare i feltet med DKK, taster beløbet og så kan du med det samme se, hvad beløbet er i den lokale valuta.

Du kan betale med MobilePay i hele Norden

Skal du på tur til Norge, Sverige eller Finland? Så husk, at du også kan betale med MobilePay i butikker. Du scanner butikkens QR-kode eller taster deres MobilePay/Vipps-nummer i appen. Og så swiper du bare – fuldstændig som du plejer.

 

 

Kom godt videre